Hvad er en shelter og hvor bliver de placeret – både offentligt og privat?
×

Indholdsfortegnelse:

 


Hvad er en shelter?

 

I sin grundudformning er et shelter et halvtag med tre lukkede sider, så har man et fint overnatningssted i ly for regn og vind. Ideen med dette halvåbne hus til overnatning stammer fra Sverige, hvor bønderne i tidligere tider brugte shelters til overnatning, når man slog hø på sæteren, og der var for langt hjem til gården. Med et spring til nutiden er et shelter blevet en vigtig del af det danske friluftsliv.

 

Hvad koster en shelter?

 

En shelter kan fåes fra 8-9.000 kr i et bygge- eller samlesæt , hvor du er sikker på at alle de materialer du skal bruge er iberegnet. Der er set eksempler på nettet, hvor shelters i byggesæt er set helt ned til ca 6.000 kr, men når man så bagefter skal købe skruer, en god tagbelægning mv. ja så ender det alligevel i omegnen af små ti tusind kr for et shelter. 

Kalmar Shelter Byggesæt A

 

Har man ikke mod på at bygge et shelter selv, er det muligt at købe en færdig opstillet shelter klar til ibrugtagning, fra lige godt tyve tusind kr.

 

Hvor anvendes en shelter?

 

Shelters i træ finder mange anvendelsesmuligheder, bl.a. som kombineret hytte- og overnatningsplads på primitive telt- og overnatningspladser i naturen. Med shelters i det fri kan du nyde og opleve naturen tæt på. Ved at lave en bålplads under tagudhænget, kan du altid sidde i ly for regn og vind og nyde bålets flammer til langt ud på natten.

På legepladsen er et shelter altid et yndet opholdssted for både børn og voksne, for her er der læ og tørvejr. Et shelter indbyder til mange aktiviteter lige fra leg og et sted at spise madpakker, til bagning af snobrød over bålet.

 

Shelter i haven

 

I mange private haver fungerer et shelter som et ekstra gæsteværelse og er et naturligt samlingssted i haven. Med en shelter til haven kan du med den rigtige placering I forhold til læ og aftensol få næsten de samme muligheder som med en udestue, men til en brøkdel af prisen. Oven i købet giver bålpladsen mulighed for at lave wok eller grillmad og varmen fra bålet er med til at give en hyggelig stemning på kølige sommeraftener.

Samlesaet St 1

Et shelter i haven, på legepladsen eller hvor som helst - bliver hurtigt samlingspunkt for både store og små. Børn og unge kan have overnattende kammerater på besøg og give dem en helt speciel oplevelse. På en varm sommernat er det fantastisk skønt at rykke ud i sit shelter.

Hos de fleste spejdere er det på nærmeste et must at have mindst en shelter i forbindelse med udendørsaktiviteter og overnatning.

 

Tilbage til FAQ siden

}
Copyrigt 2018 Shelterbyg