Fuldtømmer

Fuldtømmer eller rundtømmer, kært barn har mange navne. Vi bruger udtrykket fuldtømmer for vores shelters, hvor stammer er skåret på tre sider og med den naturlige runding udad. Shelteren i fuldtømmer passer perfekt ind i naturen, hvad enten det er i skoven, ved søen, eller placeret på et stykke ”natur” i haven eller på legepladsen.

Rødgran sikrer lang levetid


Til dette fuldtømmer produkt anvender vi udelukkende stammer i rødgran. De er meget rette, har en lille afsmalning og er ensartede. Derudover er de velegnede til denne type byggeri pga. deres lukkede cellestruktur, som forhindrer angreb af svamp, og dermed sikrer lang levetid.  Stammerne skæres herefter på vores eget savværk på fladerne og på den indvendige side. Specielle hjørnesamlinger (knuder) udført med stor håndværksmæssig finish, sikrer en stor styrke og holdbarhed.

Mange varianter


Ud over den ”almindelige” rektangulære model, kan vi også tilbyde en sammenbygget model, 3 modul shelter, hvor 3 sheltere bygges sammen i 45 grader. Ud over at give en naturlig samling og orientering mod ”midten” og i de fleste tilfælde dermed bålet, giver disse sammenbyggede modeller flere kvadratmeter for pengene.


Vi tilbyder fuldtømmer-shelteret enten som samlesæt eller færdig opstillet. Se det komplette udvalg i prislisten.

Se flere flotte shelters i mange stilarter her