3 modul shelter
×

3 modul shelter

God plads til alle

Ud over de ”almindelige” rektangulære modeller , tilbyder vi en sammenbygget model, hvor 3 ”moduler” bygges sammen i 45 grader.

Ud over at give en naturlig samling og orientering mod ”midten” og i de fleste tilfælde dermed bålet, giver disse sammenbyggede modeller forholdsvis mange kvadratmeter for pengene.

3-modul shelteren tilbydes både som F1 = knudesamlinger eller som F2 = stødsamlinger. Begge modeller med ret tag.

Leveres færdig opstillet eller som samlesæt. I samlesæt er alt træ, undtaget gulv og tagbrædder, færdig tildannet, klar til montage. Samtlige materialer medfølger.

Konstruktion:

Fast gulv i brædder, hævet ca 45 cm over terræn. Størrelsen indvendig 2,5 meter i dybden og bredden 2,5 m i front og 3,5 / 4,6 m ved bagvæg.

Som sokkel anvendes som standard runde stamme-stykker sat på højkant på betonfliser.

Bjælkerne er i rødgran skåret på to flader og den indvendige side. Højden er 15 cm og bredden 16 – 18 cm. 

Udformning af fronten er med ”bue” eller ”trin” efter ønske. I samlesæt er fronten skåret i ”trin” og lige linie i front.

Taget er med ret tag, dvs. tag med fald bagud, hvilket sikrer der altid er tørt foran shelteren.

I front er et stort udhæng på 1,4 meter. Taget er udført i 22 mm høvlede brædder med fer/not og en kraftig gummidug som underlag for selve græstaget, der består af Leca nødder og spagnum, tilsået med en græsfrø blanding.

Copyrigt 2018 Shelterbyg