Størrelse (Bredde)
Du kan vælge mellem forskellige bredder for shelteren, afhængig af hvor mange personer du ønsker at rumme. Selvom shelterens størrelse varierer, forbliver både dens dybde og udhæng uændrede.
Den originale arkitekt tegnede shelter, type 7.1, der indgår i Naturstyrelsens eksempelsamling.
Gennemførte detaljer, hvor brugsværdi, lang levetid og design, går op i en højere enhed.
Eksempelvis står gulvbrædder i sider og i front, der er i lærketræ, ikke i forbindelse med gulvbrædderne inde i shelteren (høvlede brædder), og forhindrer dermed indtrængende slagregn i at trænge ind i gulvbrædderne.
Med siddeplads i begge sider samt front, er der således rig mulighed for at nyde morgensol eller solnedgang, eller blot en kop kaffe i læsiden.
Vælg mellem den originale model hvor tag og gulv står lodret over hinanden, eller modellen 7.2 hvilket giver større mulighed for at sidde i tørvejr i fronten.
Vi tilbyder denne shelter enten som færdig opstillet klar til brug, eller som samlesæt, hvor alt tømmer og de udvendige brædder er færdig tilskåret og gavle er færdig samlede. Gulv- og loftbrædder leveres i rålængder og afkortes efter montering. Samtlige nødvendige materialer medfølger. Samle- byggesættet er kun for den erfarne gør det selv / håndværker. Kan bygges på en dag af 2 erfarne tømrere.