Størrelse (Bredde)
Du kan vælge mellem forskellige bredder for shelteren, afhængig af hvor mange personer du ønsker at rumme. Selvom shelterens størrelse varierer, forbliver både dens dybde og udhæng uændrede.
Byggetilladelser kan være uoverskuelige og tidskrævende.
Vi står for hele processen, fra ansøgning, dokumentation og dialog med myndigheder.
Hvad koster det?
Prisen for hjælp til byggetilladelse starter fra 7.500 kr. inkl. moms. Den endelige pris afhænger af projektets størrelse og omfang. Standardprojekter i brandklasse 1 kan som udgangspunkt håndteres til fast pris på 7.500 kr. inkl. moms.
Hvornår skal jeg betale for byggetilladelsen?
Betalingen sker forud, inden arbejdet med ansøgningen påbegyndes. Prisen dækker vores arbejde med udarbejdelse og indsendelse af ansøgningen og refunderes ikke, hvis projektet ændres eller ikke gennemføres.
Er kommunens sagsbehandlingsgebyr inkluderet i prisen?
Nej. Eventuelle gebyrer til myndighederne fastsættes af den enkelte kommune og er ikke inkluderet i vores pris. Disse gebyrer afregnes direkte til myndighederne. Prisen på ette kan svinge fra 750 - 2.500 kr.
Hvad er de typiske krav og regler for at få en byggetilladelse?
Kravene afhænger blandt andet af bygningens størrelse, placering på grunden og anvendelse. For shelters og bålhytter stilles der typisk krav til afstande, brandforhold og dokumentation. Vi sørger for at gennemgå kravene og sikre, at ansøgningen lever op til gældende regler.
Hvor lang tid tager det at få en byggetilladelse?
Sagsbehandlingstiden varierer fra kommune til kommune. Nogle ansøgninger behandles hurtigt, mens andre kan tage flere måneder, især i større kommuner med mange ansøgninger. Vi kan ikke garantere en bestemt behandlingstid, men vi sørger for, at ansøgningen er korrekt og fyldestgørende fra start.
Skal jeg selv søge byggetilladelse?
Nej. Vi kan stå for hele processen for dig. Vi udarbejder materialet, indsender ansøgningen og håndterer dialogen med myndighederne, så du slipper for papirarbejdet. Bygherre skal dog være disponibel med svar ang. ansøgningen, fx situationsoversigt – herunder hvor bygningen skal placeres på grunden.
Er byggetilladelse altid nødvendigt?
Ikke altid. Det afhænger af projektets størrelse, placering og anvendelse. Mange shelters og bålhytter kræver byggetilladelse, mens mindre konstruktioner i nogle tilfælde kan være undtaget. Er du i tvivl, hjælper vi gerne med at afklare det.
Hvad betyder brandklasse 1?
Brandklasse 1 er den laveste og mest enkle brandklasse i bygningsreglementet. De fleste almindelige shelters og bålhytter falder i denne kategori, da der typisk er tale om mindre og enkle konstruktioner. I brandklasse 1 kan ansøgningen normalt gennemføres uden certificeret brandrådgiver.
Hvad hvis mit projekt ikke er i brandklasse 1?
Hvis projektet falder i en højere brandklasse, skal der inddrages en certificeret brandrådgiver. Det vil medføre ekstra arbejde og en merpris. Vi vurderer altid projektet på forhånd og informerer dig, inden vi går videre.
Hvordan ved jeg, hvilken brandklasse mit projekt har?
Det finder vi ud af for dig. Vi gennemgår projektets størrelse, placering og anvendelse og vurderer ud fra gældende regler, hvilken brandklasse der gælder.